Synstræning går ud på at træne øjnene til at arbejde sammen og sikre optimalt samsyn. Når samsynet ikke fungerer korrekt, kan synsproblemer ikke altid løses fuldt ud med briller eller kontaktlinser, hvilket kan medføre symptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær, læsevanskeligheder og problemer med at fokusere.
BEHOV FOR SYNSTRÆNING?
Behovet for synstræning opstår, når der viser sig symptomer som dobbeltsyn, træthed ved læsning, koordinationsbesvær og motoriske problemer eller problemer med at vurdere afstand og fokus.
HVAD ER FORMÅLET MED SYNSTRÆNING?
Synstræning har til formål at styrke og kontrollere øjenmusklerne gennem specifikke øvelser for at opnå en mere effektiv og præcis synsfunktion. Udover synssansen fokuserer synstræningen også på reflekser, koordination, balance og motorik.
SYNSTRÆNING I PRAKSIS
Et synstræningsforløb indebærer daglige hjemmeøvelser samt vejledning og øvelser hos optikeren. De daglige træningsøvelser tager 15-30 minutter, men resultaterne viser sig ofte hurtigt. Optikeren følger udviklingen nøje gennem hele forløbet.